Styrk videnskabs- og forskningskommunikationen rettet mod offentligheden.
Løsninger med akademiske
og journalistiske metoder
📍 “Pernille Fløjstrup Andersen kan forklare det svære på en let og elegant måde, gøre det svære let forståeligt, er god til at tale med andre. Er god til at fortælle en historie og få andre til at lytte.”
Fra Talent Test TT38

Jeg løser opgaver indenfor:
Læs min kronik i Altinget.
Forskningskommunikation målrettet medier og journalister.
Målgruppe: Yngre forskere, ph.d.-studerende og postdoc'ere.
Formål: At kvalificere deltagerne til at formidle deres forskning professionelt og målrettet til journalister og medier. Kurset giver indsigt i medielogikker, journalistiske arbejdsmetoder, etiske overvejelser samt principperne bag konstruktiv journalistik og strategisk brug af netværk. Gennem praktiske øvelser og individuel feedback opbygger deltagerne kompetencer til at kommunikere forskning klart og engagerende – og til at agere trygt i mødet med journalister og i offentligheden.
Networking - et netværk kræver arbejde, men giver endnu mere værdi for dig og din kommende karriere.
Målgruppe: Studerende på kandidatniveau ved universiteter samt på professionshøjskolernes afsluttende semestre.
Formål: At introducere deltagerne til strategisk networking og give konkrete værktøjer til at opbygge, vedligeholde og udvide deres professionelle netværk. Kurset fokuserer både på fysisk networking – i grupper og en-til-en – og på digital kommunikation via blandt andet e-mail og LinkedIn.
💡 Indhold og format kan tilpasses fleksibelt efter de givne rammer – herunder antal deltagere, faglig baggrund, tidsmæssige muligheder, kontekst og økonomi.
Har en baggrund som cand.public. med speciale i forskningskommunikation til offentligheden samt 20+ års erfaring som journalist, kommunikationskonsulent og redaktør.
En drivkraft er udvikling af forskningskommunikation – strategisk og praktisk – fra kommunikationsplanlægning og indholdsproduktion til projekt- og procesledelse. Min erfaring omfatter bl.a. udarbejdelse af analyser, skriftlig formidling, pressehåndtering og brobygning mellem forskning og samfund.
✂️ Udklip fra min karriere:
▪️Danish Diabetes Academy - kommunikation af forskning, pressearbejde, sparring af forskere.
▪️Viden & Demokrati - Medforfatter til rapporten ”Kan du høre, hvad jeg ved? - og ved du, hvad jeg tænker?”
▪️Fyens Stiftstidende (10+ år) - journalistik til print, web til Fyens Stiftstidende, ugeaviser og fyens.dk.
▪️Dansk Firmaidræt - magasinredaktør af Firmaidræt Skrev bl.a. magasinartikler, webnyheder, kronikker og årsberetninger.
▪️Fynsk Erhverv - kommunikationschef, producerede indhold til nyhedsbreve, web og sociale medier.
▪️DGI, Dansk Idrætsforbund, Badminton Danmark -
analyse, kommunikation projekter og procesledelse.
📍 “Pernille er opmærksom på andres behov og reaktioner. God til at sætte sig ind i andres forventninger. Har styr på tingene og er i kontrol med detaljerne.”
Fra Garuda AS PersonProfil
Uddannelse
2020 - 2023 Cand.public. (kandidat i journalistik)
Syddansk Universitet Samfundsvidenskab
Specialisering: Forskningskommunikation.
Strategisk kommunikation.
1998 - 2002 Journalist, DMJX
Supplerende uddannelse og kurser
2025: Procesfacilitering (diplom) - Erhvervsakademi Aarhus
2024: Projektledelse (diplom) - Erhvervsakademi Aarhus
2018: Samfundsvidenskabelig analyse og metode - Københavns Professionshøjskole
Frivillighed
Videndeling
I artiklen fortæller jeg om nødvendigheden af at bygge og bruge netværk allerede i studietiden. Jeg kommer med et par råd og øvelser til at blive bedre til at netværke. Det handler om at træne og dermed blive tryg ved at tale med andre mennesker.
Et oplyst samfund kræver forskere, der tør og kan stå frem og formidle deres viden. Altinget.dk. Aug. 2025
I kronikken skriver jeg bl.a., at hvis forskning for alvor skal gøre en forskel i samfundet, må vi ruste de unge forskere til at træde frem i offentligheden – og det kræver obligatorisk undervisning i forskningskommunikation.
Science communication in the interaction between researchers and the public. Vetenskab & Allmänhet Okt. 2024
Indlægget fortæller om, hvilke kommunikationskanaler befolkningen og forskerne bruger til henholdsvis at få viden og dele viden om videnskab og forskning. Har de to grupper fælles "mødesteder"?
Kan du høre, hvad jeg ved? - og ved du, hvad jeg tænker? Dec. 2023
Rapporten undersøger befolkningens interesse for videnskab og forskeres holdning til, interesse for og brug af forskningskommunikation med offentligheden. Del af projektet Viden og Demokrati v. Trygfonden og Teknologirådet.
Politiske angreb kan ødelægge en forskerkarriere. DJØFbladet. Dec. 2023
Medvirker i artiklen med viden skabt i mit speciale, hvor jeg undersøger, hvordan ph.d.-studerende bliver fagligt forberedt på at formidle forskning til medier/journalister. Journalisten var blevet tippet af min specialevejleder, professor Erik Albæk.